
Skattejagt med minus - Et sjovt spil til indskolingen
"Perfekt til at træne de små minusstykker - og gør det sjovt at automatisere dem."
Regler:
Kortene blandes og lægges med bagsiden nedad. Efter tur vendes 1 kort, og det gælder nu om hurtigst muligt at finde et regnestykke, der giver facit på kortet. Alle har tur på samme tid, og der er flere regnestykker pr. facit.
Den første, der finder og peger på det rigtige stykke, må tage to sække med guld. Den næste, der finder et nyt stykke, der giver samme resultat, må tage 1 sæk guld.
Vend et nyt kort. Bliv ved, indtil der ikke er mere guld.
Materialet indeholder:
- Spilleplade. Pladen måler 33 x 33 cm og er fremstillet i opskummet pvc.
- Spilleregler
- Point-brikker med guld
- Kort med facit
Pris: DKK 300,- + moms